Hvad forrsagede jordsklvet og hvordan pvirkede det befolkningen p Haiti? Hvad kan vi i fremtiden gre for at lande mere sikre mod jordsklv?

Jordskælvets omfang skyldes at hypocenteret lå i 10 km dybde, hvilket er meget tæt på overfladen. Normalt ligger de så langt nede at man næsten ikke lægger mærke til dem.

• havde sit  nær  25 km fra  og største by, . 

• Jordskælvet skyldes en  langs brudlinjen mellem den  og den .

• Jordskælvet opstod inde i landet d. 12. januar 2010, omkring 25 km vestsydvest fra Port-au-Prince på en 13 km dybde kl 16:53 . 
• -Jordskælvet opstod tæt på den nordlige grænse på  , som bevæger sig østpå med ca 20 mm pr. år i forhold til den .

•  er delt i to forgreninger på Haiti, en i nord og en i syd.
• Det tyder på at jordskælvet var forårsaget af bevægelser i den nordlige forgrening, som indtil da havde ligget stille i 250 år, hvor den har oplagret .
•  Denne spænding skulle før eller siden lettes, enten ved et stort jordskælv eller en serie af mindre jordskælv.
•  Gnidningszonen i dette jordskælv var omkring 65 km lang med en gennemsnitlig tilbagelagt gnidning på 1,8 meter. 

Skade omfang

• Desuden er  ødelagt, sådan at hjælp ikke kan føres ind i landet ad den vej.
•  Jordskælvet ramte i det mest befolkede område i landet.
• Vurderinger af antallet af døde steg hurtigt fra 45.000 efter jordskælvet til 200.000 seks dage senere.

kun lande fire fly pr. time, og det er langt fra tilstrækkeligt til at forsyne de ca. 3 millioner mennesker, der er ramt. Deres situation forværres, som tiden går:

1. Der kan ikke skaffes tilstrækkeligt med  via luftvejen.
2. Landets  er brudt sammen, så nødhjælpen kan ikke fordeles ordentligt.
3. Rent drikke kan ikke skaffes.
4. - og  er brudt sammen, og det medfører en akut risiko for spredning af  og .
5.  og klinikker er overbelastede og har ikke tilstrækkelige forsyninger med .
6.  og  findes ikke længere, og ,  og  foregår åbenlyst.

Transforme pladegrænser

Hvor plader bevæger sig forbi hinanden. Pladerne mases ikke sammen og glider ikke ned under hinanden, men der kan udløses meget voldsomme jordskælv.

Stillehavspladen støder op til den Nordamerikanske Plade og bevæger sig henholdsvis mod nord og syd med en hastighed på 3 cm om året.  langs Californiens kyst er et tydeligt eksempel på en sådan transform forkastning.

Analyse af tekst

Præsentation af tekst

• ”Haiti earthquake: survivors’ stories”
• af James Sturcke
• Bragt d.14 januar 2010 i Guardian

Artiklen er en feature da den er meget personlig. I artiklen bliver de overlevende i Haiti interviewet og journalisten kommer selv med observeringer fra katastrofe området. ” Bodies were visible all around the hilly city: under rubble, lying beside roads, being loaded into trucks. Scattered bodies were laid out on pavements wrapped neatly in sheets and blankets. Voices cried out from the rubble.”. Da dette er mest et interview er der ikke rigtig nogen appelformer, men vi får selvfølgelig med følelse for ramte og kan ikke blive andet end kede af det. Så man kan vel sige det er patos der bruges havis man skulle vælge en.

Flere overlevende bliver inddraget i artiklen hvor man høre om deres forfærdelige historier, fx høre vi en person fortælle: ”The stench is overwhelming. There are over 100 bodies here, adults and, at my feet, a baby. Perhaps even more uncomfortable is that there are people bedding down for the night … sleeping among the dead." Her får vi virkelig et indblik på hvor slemt det i realitet er.

De ramte indbyggere ved ikke hvad de skal gøre af dem selv, de har mistet alt de har kært, inklusiv materielle ting, minder, familier, venner og meget mere. I en anden artikel høre vi også andre historie fra ramte mennesker og vi høre den høre sandhed fra journalisten, Kate Snow; ” The hardest part about reporting today was all the survivors who asked for . While ABC News certainly could not provide that to everyone, we told them that we could tell their stories and spread the word about what they needed.”. Her kan man virkelig se at der er intet tilbage efter jordskælvet. Alt er væk.

I denne artikel bliver en kvinde der har overlevet spurgt om hvordan hun har det, og det eneste hun siger er ”I’m alive.”. Dette sætter hurtigt vores liv i perspektiv, denne kvinde har intet andet end hendes liv, mens vi sidder herhjemme i Danmark og brokker os over vi ikke har en ipad.

Nu hvor de intet har begynder de at gå til Den Dominikanske Republik og andre steder for at søge hjælp og tigge. De bliver nød til at forlade deres hjem, da der intet er tilbage, andet end ruiner.

Hvordan kunne jordskælvet været undgået?

Allerede i år 2008, havde 2 forskere, Eric Calais and Paul Mann, fremlagt en rapport om at brudzonen mellem Haiti og Den Dominikanske Republik dannede en seismisk risiko, denne trussel burde de nok have taget mere til sig og derved kunne de måske have været mere forbedret eller have flygtet.  De to forskere havde fremlagt deres rapport til den haitiske regering, de fortalte dem præcis hvor det ville udbryde og hvor hurtigt det ville tage før en ”opsparede” energi ville udløses. De to forsker forklare regeringen at det er livsvigtigt at nogen bygninger bliver rekonstrueret, fx hospitaler og skoler, da de var sikre på de ville kollapse. "You can identify the few buildings that are critical, that have to stand up in the face of a large earthquake, like hospitals and schools, from which rescue operations can be organized. This hasn't been done," he says. "One of the first buildings that was reported to have collapsed was a hospital. That is unacceptable and could have been prevented."  Hvis flere bygninger havde været sikret, ville skaderne også have været mindre og færre mennesker ville have været dræbt, da mange omkom på grund af kvæstelser fra bygninger der er landet på dem.

Grunden til regeringen ikke gjorder noget ved advarslerne er fordi Haiti er et meget fattigt land og derfor bliver nød til at være sparsomme på deres ressourcer. Desuden var deres forskning ikke god nok i sikkerhedsforanstaltningernes øjne før jordskælvet og derfor kunne regeringen ikke risikere at tabe ressourcer på det hvis der intet skete.

Hvad skal der gøres i fremtiden for at gøre det mere sikkert?

Som der står skrevet i artiklen, håber de to foskere på at nabolande til Haiti, som fx Den Dominikanske Republik vil lære fra Haitis jordskælv og selv forberede sig. Som forskeren Calais selv siger "If countries don't learn from this and make preparations, it is very sad," he says. "Hopefully something positive will come out of this tragedy in Haiti, that people will learn the hazards of earthquakes." 

Mange tror at Haiti og Den Dominikanske Republik er i en periode af ”Periodic Powerful Earthuakes” ud fra videnskabelige studier. De der menes er, det samme som der skete for Haiti og Den Dominikanske Republik i perioden, 1701-1770. I denne periode var der en del jordskælv i et lille mellem rum af tid og det første jordskælv i denne periode begyndte tæt på det samme sted som jordskælvet i 2010. Derfor skal både Haiti og Den Dominikanske Republik tage trusler omkring jordskælv seriøst og de skal genopbygge deres bygninger for at undgå  at blive total smadret igen.

Verden skal også stå sammen med hensyn til at ud dele midler til lande uden der står i en krise. Da vi ikke rigtig kan forudsige jordskælv, er det vigtigt at vi er opmærksomme på hvilke zoner der har størst risiko, altså hvor der er meget pladetektonisk aktivitet og kan komme dem i undsætning hvis naturkatastrofen skulle være der.

Konklusion

Af dette kan vi udlede, at når en naturkatastrofe rammer et meget fattigt land har det store konsekvenser. Ikke nok med at bygningerne som er der, allerede er så dårligt bygget at det hele bare faldet sammen, men der er heller ikke midler til at hjælpe nogen, ingen vand, ingen mad, ingen lægehjælp, ingen ting. Derfor er det vigtigt at rige lande strækker hånden frem og deler ud af midler og fysisk hjælp i landet. Desuden skal regeringen tage advarsler om jordskælv alvorligt, især hvis de er inde i en periode af jordskælv.

Perspektivering

Jeg perspektivere til vores sidste AT forløb omkring Tsunamien i Det Indiske Ocean. Da det begge har været jordskælv i fattige lande som har haft katastrofale følger i samfundet.  

Litteraturliste

1. Torben Andersen, Poul Brøndum, Egon Jensen mfl.: Geografihåndbogen
   Systime A/s, 2010 4. udgave 3. oplag.

– Indeholder fakta og teori om alle geografiske emner.

- for at få indblik på konsekvenserne på byerne ramt

- omkring forskerne Eric Calais and Paul Mann og deres rapport

- analyse af artikel