World lit.: Den Unge Werthers Lidelser

Werthers tragedie drejer sig dog om mere end blot ulykkelig kærlighed. De sociale vilkår, som ikke tillader hans stærke og rene følelser at komme til deres ret, udgør nemlig tillige en stor del af den unge Werthers sorg. Af hans egne breve fremgår det umiddelbart, at Werther er en dygtig ung mand med udsigt til en strålende karriere. Han behersker samfundets krav, men oplever sin tilværelse i det borgerlige samfund som et fængsel hvor han ingen mulighed har for at udfolde sig. Han trives ikke under de borgerlige forhold og kalder dem ”fatale” (s. 87, den 27. december, linje 23). Samfundet rummer simpelthen ikke plads for store og følsomme personligheder som Werthers, men kun for de passende og afdæmpede, såsom Albert; ”At blive misforstået er jo uundgåeligt for sådan nogle som os” (s. 14, den 17. maj, linje 25). Kun i naturen føler Werther sig fri og uhæmmet.

Werthers karakter er stærkt dynamisk, idet han ændrer sig gradvist igennem romanens handling. Fra at have været den mest omsorgsfulde og livselskende person, udvikler han sig til en ensom, desperat og hadfyldt mand. Hans brændende kærlighed vender sig stødt til en gennemborende ulykke og jalousi overfor Albert. Werthers fortrængte had til Albert slippes løs, og tanken om at myrde ham luftes endda for en stund. Lotte repræsenterer alt det, Werther har drømt om, men er, på grund af sin forpligtigelse overfor Albert som hans hustru, udenfor Werthers rækkevidde. Hverken i kærligheden eller i samfundet kan Werther finde fodfæste, og hvis ingen af disse behov er dækket hvorfor så leve?; ”Adieu! Jeg ser ingen anden ende paa denne elendighed end graven” (s. 77, den 30. august, linje 10)

Embedsmanden Albert præsenteres som sagt som Werthers kontrastfigur. Medens Werther repræsenterer følelserne og lidenskaben, står Albert for værdier som det pæne, korrekte og rationelle. Trods sine gode egenskaber kan Albert til tider virke for solid og for meget nede på jorden – og dette ikke kun fordi at bogen er subjektiv netop i sin egenskab af en brevroman, og at Albert dermed udelukkende er skildret fra Werthers synsvinkel. Wilhelms afbildning af Albert i romanens slutning, hvor Werther har taget sit liv, peger ligeledes på Alberts rationelle væsen.

Hvor tydelige modsætninger de to mænd er, kan Werther se allerede ved deres første møde; ”Hans rolige fremtræden stikker meget grelt af imod min urolige natur, der ikke lader sig skjule” (s. 58, d. 30. juli, linje 13). Og allerede ved førstehåndsindtrykket udtrykker Werther et vis had over for Albert; ”Han synes sjældent at være daarligt humør, og du ved, det er den menneskelige synd, jeg hader mere end nogen anden” (s. 58, d. 30. juli, linje 15).

                      Den tydeligste modsætning mellem de to mænd ses i deres forhold til Lotte. Medens Werther, hvis det stod til ham, ville være i hendes nærhed altid, så er Albert ofte væk for at passe sit arbejde. Dette lader sig blandt andet forklare ved, at Albert føler sig sikker på Lottes loyalitet, hvorimod Werther må kæmpe for hendes gunst;

”I det mindste ville jeg i hans sted ikke være rolig overfor denne djævel. […] – Og nu gør fjolset store øjne, nu hvor den anden virkelig kommer og snupper pigebarnet væk for næsen af ham.” (s. 59, d. 30. juli, linje 3)

Da Albert er fuldkommen til at stole på i sin kærlighed til Lotte, er han heller ikke jaloux på Werther, men tillader Lotte at være alene med ham. Werther derimod slår fast, at han aldrig ville overlade sin elskede med en anden.

Følelseslivet spiller ikke den samme rolle for Albert som for Werther, der på sin side foreholder Albert, at han hos denne mærker en ”mangel på følsomhed”, og at dette forhindrer ham i at opnå en ægte sjælelig forbindelse med Lotte;

Og, tør jeg sige det? Hvorfor ikke, Wilhelm? Med mig var hun blevet lykkeligere end med ham! O han er ikke mand for at opfylde alle hendes hjertes ønsker. En vis mangel paa følsomhed (m.u.), en mangel – tag det, som du vil; at hans hjerte ikke slaar samdrægtigt ved […] (Citat fra s. 100, 29. juli)

Werther mener altså tydeligvis, at han besidder visse evner, der gør ham i stand til at tilbyde Lotte noget, som Albert ikke kan tilbyde hende. Han siger direkte i teksten, at han ville være en bedre partner for Lotte, end Albert er, og at han kan gøre hende langt lykkeligere, end Albert har været i stand til at gøre hende.

                I starten af romanen finder vi Werthers beskrivelse af romantikeren og filisteren. Dette afsnit er relevant i sin beskrivelse af forskellen mellem det rationelle og romantiske menneske, og selvom at der her ikke findes en direkte sammenligning mellem Werther og Albert, kan der i uddraget drages mange paralleller mellem de to mænds kærlighed til Lotte;

Et ungt hjerte er vildt forelsket i en pige, tilbringer hver eneste time paa dagen hos hende, bruger alle sine kræfter, hele sin formue paa hvert øjeblik at gøre hende forstaaelig, at han ganske og aldeles er hendes. Og saa skulle der maaske komme en filister en offentlig embedsmand, og sige: Pæne unge herre! Det er menneskeligt at elske, men de maa værsgo elske menneskeligt! De maa inddele Deres tid og bruge noget af den til arbejde, i fritiden kan De jo saa hellige Dem Deres pige. (s. 19, den 26. maj, linje 28)

Werther, ligesom den unge romantiker, elsker Lotte af hele sit hjertes begær. Han ønsker at tilbringe hvert øjeblik i hendes selskab, og når han ikke er i hendes nærhed, fylder hun konstant hans tanker. Derudover passer filisterens beskrivelse af kærligheden på mange punkter overens med Alberts ”menneskelige kærlighed”. Den er så at sige blottet for lidenskab og passion. Werther tilføjer derefter:

Retter mennesket sig efter det, saa bliver resultatet en brugbar ung mand, og jeg ville selv raade enhver fyrste til at give ham et eller andet embede; men hans kærlighed er det sket med, og hvis han er kunstner, med hans kunst. (s. 20, den 26. maj, linje 13)

Her har vi igen en indirekte beskrivelse af Albert, den ”brugbare unge embedsmand”. Vel er han succesrig hvad hans karriere angår, men ifølge Werther er han ikke længere i stand til at elske fuldt ud.

De to modstående personligheder kan tilbyde Lotte to vidt forskellige former for kærlighed. Albert kan med sin trofasthed og stabile sind tilbyde Lotte tryghed, ømhed og en langvarig kærlighed – tre ting, der gør ham ideel at slå sig ned og stifte familie sammen med. Werther derimod kan med sin komplekse natur tilbyde hende den emotionelle kærlighed fyldt med lidenskab, passion og forelskelse. Dog har jeg som læser svært ved at forestille mig Werther som et familieoverhoved, da dette kræver ansvarsbevidsthed og stabilitet – to ting som Werther bestemt ikke besidder.

Det kan uden tvivl fastslås, at Werther og Albert på mange punkter er vidt forskellige. Albert er stabil, medens Werther er flyvsk. Albert er rationel, medens Werther er fantasifuld. Albert er styret af fornuften, medens Werther ofte lader sit hjerte overtage – og sådan fortsætter listen. Ved at gøre brug af to modstående ekstremer understreger Goethe de to karakters mangler. Hvad den ene besidder, mangler den anden og omvendt. Det kan derfor konkluderes, at Albert på denne måde er uundværlig i handlingen, da hans tilstedeværelse som kontrastfigur viser og understreger både Werthers evner og mangler, hvilket giver et dybere indblik i både de gode og dårlige sider af hovedpersonens karakter.

LITTERATURLISTE

Primær litteratur:

Goethe, Johann Wolfgang. Den unge Werthers lidelser.

Oversat af Frank Jæger. Haslev: Gyldendal, 1972.

(Opr. udg. på tysk med titlen ”Die Leiden des jungen Werthers”, 1787, dvs. Goethes gennemarbejdede 2. udgave af hans roman, der opr. er fra 1774.)

Sekundær litteratur:

Aage, Lærke. Utopi og dannelse. 

København: Berlingske Forlag, 1970.

Øhrgaard, Per. Goethe.

Haslev: Gyldendal, 1999.

Goethe, Joahnn Wolfgang. Den unge Werthers lidelser

Over sat af Frank Jæger.

Udgivet med introduktion af Sten Rasmussen.

Bente Bjorholms Noter.

Noter udleveret af lærer, Bente Bjorholm.

Internetsider:

---