World lit. - komparativ analyse: Et Dukkehjem og Homo Faber

International Baccalaureate Languages

DANISH A1

WORLD LETTERATURE ASSIGNMENT I

–

KOMPARATIV ANALYSE

Hvilken udvikling ses der af kvindens frigørelse i de to værker ”Et Dukkehjem” (1879) og ”Homo Faber” (1957)?

Af Malaz Mohamadani

Hasseris Gymnasium, Aalborg Ordoptælling: 1.409

KVINDENS FRIGØRELSE

Kvindens myndighed og selvbestemmelse over eget liv synes indlysende i det 21. århundrede, men det er langt fra den synsvinkel, der har eksisteret omkring kvindens rettigheder gennem tiden. Det Moderne Gennembrud blev startskuddet for vores stadig igangværende ligestillingsdebat. Her blev spørgsmålet om kvindernes status i samfund og ægteskab for alvor taget op til diskussion, og dét er netop, hvad jeg i det følgende vil arbejde med.

Ved at karakterisere Nora, den i starten naive kvinde, som forlader sin mand og børn til fordel for sin søgen efter emancipation og selvrealisering, og Hannah, den allerede selvstændige, selvforsørgende kvinde, der forsøger at råde bod for sit forhold til mænd, vil jeg undersøge kvindens rolle i de to værker Et Dukkehjem og Homo Faber. Ydermere vil jeg gøre rede for, hvordan værkerne afspejler udviklingen af kvindens rolle i hjemmet såvel som i samfundet i de tidsperioder, som de to værker udspiller sig over.

Den norske forfatter, Henrik Ibsen, blev med skuespillet Et Dukkehjem fra 1879 én af Det Moderne Gennembruds hovedforfattere. I stykkets tre akter stifter vi bekendtskab med familien Helmer bestående af stykkets protagonist, Nora, hendes mand, Torvald, og deres tre små børn. Dramaets handling udspiller sig over juledagene hos familien Helmer, hvor Torvald skal tiltræde en stilling som direktør for aktiebanken. Udadtil lever familien et lykkeligt, idyllisk liv, men bag facaden bliver Nora undertrykt af sin mand, og deres ægteskab er fyldt med hemmeligheder og fortrængte problemer.

I starten af parrets ægteskab blev Torvald diagnosticeret med en livsfarlig sygdom, og udelukkende et ophold i syden kunne redde hans liv. Nora måtte derfor tage et lån hos sagføreren Krogstad bag sin mands ryg for at betale for opholdet. Dog var det i denne tid ikke muligt for en kvinde at låne uden enten sin mand eller faders samtykke, og Nora måtte derfor forfalske sin døende faders underskrift. Da Krogstad bliver afskediget fra sin stilling i aktiebanken, afpresser han Nora til at bruge hendes indflydelse hos sin mand for at sikre sin stilling i banken. Som følge af Torvalds reaktion, da han bliver vidende om Noras hemmelighed, indser Nora, at hun igennem sit otte år lange ægteskab har levet i en illusion og beslutter sig efterfølgende for at efterlade alt, hvad hun har kært til fordel for sit ønske om emancipation og selvrealisering.

Noras karakter er stærkt dynamisk, idet hun gennemgår en drastisk udvikling igennem stykkets tre akter. Hendes udvikling kan opdeles i to faser: barndom og voksenalder. I stykkets begyndelse fremstår Nora, efter datidens før-moderne normer, som en idealhustru. Hendes opfattelse af samfundet med dets love og regler er umoden, næsten barnlig, og har intet grundlag i virkeligheden. Men trods at Nora kan fremstå som naiv og barnlig er hun dog ikke helt uvidende. Da Nora i første akt forklarer Fru Linde under hvilke omstændigheder, hun vil afsløre sin hemmelighed for Torvald, siger hun;

Jo – engang kanske – om ...