Jeg vil i denne opgave forsge at analysere og fortolke Herman Bangs Frkenen fra 1883.

Novellens komposition er opbygget som en zoombevægelse, der bevæger sig fra den store åbne gade, hvor læseren bliver introduceret til Frøkenens ydre

omgivelser i form af vej og hus, til de mere intime og indre omgivelser i form af Frøkenens trygge rammer, nemlig husets indre og hendes baghave. Man kan dermed sige at novellens miljø foregår i flere forskellige scener: gaden, kælderhalsen, haven og stuen.

Kompositionsmønsteret i denne novelle, har både et indre og ydre kompositionsmønster. Det ydre kompositionsmønster er en lineær komposition med tilbageblik. Dog går novellen ikke fra at være i nutiden til i fremtiden. Den bevæger sig mere i flashbacks og fortæller hvordan Frøkenen lever sit liv. Dermed kan man sige, at novellen slutter der hvor den startede. Derfor er novellens indre kompositionsmønster bygget op over et cirkelkompositionsmønster. Frøkenens liv, alle hendes evige rutiner og gentagelser, blandt i form af de mange bundende blomstrekranse, de gentagende besøg fra de unge piger om sommeren og de mange aftener med Karen, danner et cirkulært liv.

Frøkenen er den eneste person, vi får et indgående kendskab til i historien og det først til sidst i novellen. Hun bliver beskrevet som en karakter, der har svært ved at håndtere, at noget levende lider, både dyr, træer og planter, men hun bliver også beskrevet som et menneske med et stort hjerte. Hun inviterer fremmede ind til kaffe og hun laver blomsterkranse til døde menneskers kister, i tilfælde af manglende slægtninge: ”.. det er altfor tungt at se en Kiste uden Blomster.”

Når Frøkenen inviterer til kaffe, inviterer hun altid flere end der er plads til og hun sørger for, at alle byens unge piger får kirsebær.

Selvom smedens kone advarer hende imod at lade Karen blive hos sig, gør Frøkenen det alligevel: ”hendes Rygte plettede det ikke at gøre, hvad Pligt var.”

Det vigtigeste for Frøkenen er, at alt levende har det godt.

Novellen er skrevet i et relativt let læseligt sprog, tiden taget i betragtning og Herman Bang har valgt at benytte mange bindeord, hvilket gør den let at læse og forstå.  

Novellen har fået titlen ”Frøkenen”, da det er ”Frøkenen”, der er den centrale figur i handlingen. Hun sætter sine egne behov til side, for at hjælpe andre, måske for at glemme sin egen tilstand. Ud ad til er hun en god kristen kvinde, som har overskud og kærlighed til sine næste. Hun læser i andagstsbogen, sover med foldede hænder og udviser i høj grad kærlighed for både fremmede, så vel som mindre fremmede.

Der er massere af symbolik i novellen. I starten hører vi om Frøkenens hus og det bliver beskrevet som det mindste hus i hele gaden med grøn gadedør, en kælderhals og et stort træ foran, som byfogeden gerne ser fjernet.

Udover træet foran huset, indeholder Frøkenens baghave også en masse blomster og træer og alle de førnævnte ting er med til at symbolisere Frøkenens person og væsen. Huset symboliserer Frøkenens jeg og den grønne gadedør hendes uskyld, jomfruelighed og forhold til naturen.

”For Frøkenens Kælderhals er den sidste i hele Byen.”  Kælderhalsen symboliserer Frøkenens forhold til det gamle. Frøkenen har svært ved at give slip på det gamle og på fortiden.

Træet i forhaven med de vilde grene skal engang imellem beskæres. ”Tunge Dage er det saa for Frøkenen, naar Gartneren klipper og klipper, og alle de dejlige Grene falder ned og ligger Side om Side paa Kælderhalsen.”

Frøkenen bryder sig ikke om at træet bliver beskåret, da hun elsker naturen og fordi grenene er en slags minder om fortiden, som hun holder fast i og de lander side om side med kælderhalsen, som også er et symbol på hendes fortid. Det er byens byfoged, der sender en gartner hjem til Frøkenen for at skære i grenene. Man bliver som læser gjort opmærksom på, at Frøkenen er imod, at gartneren skærer i træet, og at hun prøver at narre ham med kringle og snaps. 

I baghaven har Frøkenen massere af blomster, idet hun både dyrker liljer og roser. Roserne er et tegn på frøkenens kærlighed. Frøkenen har engang været forelsket og har haft et håb om at blive gift. Liljerne er et symbol på frøkenens uskyld, jomfruelighed og sorg. De hvide liljer har fået lov til at brede sig mest i haven. ”… for de store hvide Lillier, de har som sagt fået Lov til at vokse, som de vilde, og de er groet op til en hel Skov, fuld af hvide Kroner.”(s.1 l.27) 

Citatet viser hvordan Frøkenens have repræsenterer hendes liv. Uskylden og jomfrueligheden er de to ting, der er vokset med størst kraft, hvilket Frøkenen er trist over. Derfor symboliserer de hvide liljer hendes sorg, over hendes liv.

Roserne symboliserer den kærlighed Frøkenen har oplevet i sit liv. Roserne vokser under liljerne i bedet og det er et tegn på, at liljerne og dermed sorgen fylder mere end kærligheden i hendes liv.

Når det er sommer kommer der massere af gæster på besøg i Frøkenens have, og specielt når kirsebærtræet springer ud. ”Men flest er der dog paa den Tid, hvor ”Træet bliver modent.” Byens unge piger kommer på besøg for at smage hyldeblomstsaften og de få modne bær. De modne kirsebær med de røde bånd om er et symbol på frugtbarhed, og det røde bånd et symbol på kærlighed og erotik.

De unge piger sidder så tæt, at der hele tiden er en der bliver skubbet ned af bænken. ”Og den, der sidder yderst, bliver hele Tiden puffet ned – over i Liljerne.” 

I løbet af sommeren plukker Frøkenen bær i haven og sylter dem. Blomster bliver presset og både Frøkenens stue og seng bliver dekoreret med de tørrede liljer og roser, så hun kan nyde dem selvom vintervejret overtager haven. Frøkenen placerer blomsterblade på hendes seng, hvilket er tegn på den manglende seksuelle aktivitet i hendes liv.