Prudencia er dog ikke alene med hendes holdning.
Tvillingerne, der var kaldt hid med ildbud fra deres mor, vendte hjem lidt før 3. (s.50)
Ovenstående beviser at det var Pura Vicario der oprindeligt opildnede hendes sønner til at hævne deres søster, ved at placere ansvaret for familiens ære på deres skuldre. Det bør også i den sammenhæng nævnes at brødrene må have følt en hvis frustration over at komme hjem og se deres søster fuldstændigt dækket af slag fra moderen uden at være i stand til at beskytte hende på andre måder end ved at hævne det igennem deres afstraffelse af Santiago. En anden indikator af at samfundet dybest set ikke ser nogen anden løsning på situationen end mordet på Santiago er at ingen prøver at forhindre det, og derved passivt hjælper tvillingerne.
Presset fra andre har i høj grad indflydelse på mordet i Blodbryllup hvor det meste af Brudgommens familie; hans far og bror er døde, og Moderen beskylder Félix familien for mordene. Hendes dybt generaliserede had til hele Félix slægten benytter hun i høj grad til at vinde sympati, dog er de ofte ytrede kommentarer såsom "Félix, det samme som at min mund fyldes med flodslam”(s.17) med til at etablere hende som en dybt irrationel og bitter kvinde. Opvæksten under en så krævende moder er, hos Brudgommen, med til at danne et strengt billede af hvordan en ærbar mand skal være og handle og det er da også i sidste ende hende der beder Brudgommen om at sætte “Efter dem!”(78). Med dem er der ment Leonardo og Bruden, der er stukket af sammen på heste ryg fra hendes og Brudgommens bryllup.
En del af årsagen til at hun har så let ved at sende Brudgommen af sted for at hævne Hustruens utroskab er at hun endeligt får mulighed for at hævne sit eget tab igennem Leonardo der er medlem af Félix slægten.
For at opretholde familiens og sin egen ære er Brudgommen nød til at hævne Brudens utroskab. Dette bliver dog gjort på trods af at ægte kærlighed ikke er årsagen til deres ægtepagt, der i højere grad kan ses som en forretningsaftale. En situation som illustrerer denne pointe er brudgommens frieri der bliver styret af forældrene, men også at Bruden ikke engang bliver kaldt ind for at give sin mening til kende, og først senere kommer ind i rummet da hun skal inspiceres af Moderen. Årsagen til mordet må derfor ses som at være et spørgsmål om at opretholde Brudgommens personlige ære, da det at være ude af stand til kontrollere ens egen kone ses som en stor svaghed i samfundet. Muligheden for at hævne sin faders og broders død, igennem Leonardo er dog også en faktor der spiller ind, da dette ville bringe stor lettelse til hans moders sind. Igennem mange år har Brudgommen været udsat for sin moders konstante anklagende bemærkninger om Félix'erne, og det må have været belastende for Brudgommen, konstant at skulle blive hængt op på det ærekodeks hans moder har skabt for ham igennem de konstante sammenligninger imellem ham og hans fader. Så Brudgommens handlinger er både motiveret af et ønske om at forsvare familiens ære og at give oprejsning til sig selv på baggrund af den plet, hans nuværende kones ulydighed har sat på hans ære.
For Pedro og Pablo Vicario i “Historien om et bebudet mord” kan der også trækkes en parallel
til ønsket om at forsvare familiens ære. Dog er deres voldshandling udelukkende foretaget for at forsvare familiens ære og har intet underliggende personligt over sig. Ironien i dette bliver understreget af fortælleren på side 48. " Der kom også brødrene Vicario tilsyne sammen med mange andre, og de drak med os og sang med Santiago Nasar fem timer før de dræbte ham."
Det kan på baggrund af denne kommentar konkluderes at Santiago og tvillingerne var om ikke andet, drikkevenner, og at det derfor virker paradoksalt at de, af alle, skulle dræbe ham den næste morgen. Videre kan man herfra udrede at ære betyder mere end et langvarigt venskab der må være knyttet i så lukket en landsby.
Baggrunden for mordet er at Angela bliver sendt hjem af sin mand på deres bryllupsnat da hun ikke er jomfru. Hun identificere derefter Santiago Nasar som værende manden der tog hendes uskyld. Der er dog aldrig nogen der har set dem sammen, og Santiago refererer ofte til fortællerens kusine, som hende din dumme kusine. Dette sår selvfølgeligt spekulationer om hans uskyld, men ikke desto mindre konkludere brødrene at de er nødsaget til at forsvare familiens ære.
Begge forfattere viser et had eller nærmere en distancering til samfundets normer igennem det ærekodeks alle følger. Lorca præsentere Moderen som en bitter kone der prøver at retfærdiggøre hendes væremåde ved at foregive at være en ærefuld person. Lorca's beskrivelse af hende, viser hende som værende på grænsen til patetisk og det faktum at Blodbryllup er en tragedie med et af hovedemnerne ære, fungerer som en indikator for hans distancering til æresbegrebet. Márques holder sin foragt for gamle æresnormer lige for øjnene af hans læsere. I Historien om et bebudet mord, bliver der gentagne gange taget afstand til begrebet ære igennem den ligegyldighed der bliver udvist af samfundet i relation til mordet, men også igennem den åbentlyst udokumenterede hævnaction der aldrig ville blive respekteret i et civiliseret samfund.
Brudgommen, Pedro- og Pablo Vicario er alle vokset op i relativt lukkede samfund med det veletablerede værdigrundlag, at familiens og personlig ære er hævet over alle andre værdier. At vokse op i så lukkede samfund har forårsaget meget naive personligheder hos alle morderne. De tager alle ordrer og informationer til sig uden spørgsmål. Brudgommen udviser fx ingen bekymring ved at hans kone hader at blive rørt af ham, og ligeledes stiller tvillingerne ingen yderligere spørgsmål til om Santiago virkeligt er den skyldige, på trods af deres venskabelige omgang med ham. Mordernes små-enfoldige og naive natur udgør den største trussel i forbindelse med at motivere dem til at begå mordene, i og med at de tager alle indtryk til sig uden spørgsmål. Mordene bliver i begge tilfælde begået, uden at stille spørgsmål til de to kvinders motivation, og viser igen forfatterenes afsky for ære i og med at de lader blodhævnen blive udført af de mindre begavede i samfundet.
Den barbariske handling, det er, at begå mord, bliver i begge små samfund legaliseret igennem et dybere traditionelt, æresbegreb. Morderne er karakteriseret af begge forfattere som værende enfoldige, og forfatterne udviser her igennem deres foragt for et ældgammelt og fejlbarligt system.
Samfund og familier er alle med til at fremprovokere mord, der ikke ville være begået uden deres medvirken.
Pablo og Pedro Vicario bliver tvunget til at udføre mordet på en af deres venner, fordi samfundet ikke gjorde nok for at stoppe dem (fordi blodhævn er et familie anliggende), og fordi Pura Vicario indirekte tvinger dem til at forsvare familiens ære. Mordet kunne have været forhindret af 50 personer i landsbyen der alle kendte til tvillingernes intentioner, ligeledes kunne indvirken fra Moderen have stoppet mordene i Blodbryllup. Hendes patetiske personlighed og tendens til at promovere blodhævn i relation til Félix familien indoctrinerede Brudgommen, og fratog ham enhver forudsætning for ikke at tage på sin morderiske færd. Ære bliver i begge værker benyttet som undskyldning for brutalitet, og generel opførsel der ikke er socialt acceptable i dagens samfund, men er ikke desto mindre med til at skabe en underliggende orden i de samfundene. Mordernes og ligeledes samfundets tiltro til ære, som et underliggende værdigrundlag er magtfuldt nok til at retfærdiggøre mord og har i værkerne så dedikerede disciple at dens indflydelse kunne minde om diverse religioner's.
