Extracts from this document...

Introduction

Karoline Häggquist 1.b - CG Kronologiforløb – skriftlig opgave 1. del: individ og samfund I middelalderen fandtes der et utroligt vigtigt fællesskab i form af ens slægt. Slægten var dine rødder og dit udgangspunkt. Man ville få svært ved at fungere som individ, hvis man ikke rigtig hørte til nogen slægt, for det var slægten, der kæmpede dine kampe for dig i middelalderen. Hvis du blev skadet af andre, var det din slægts pligt at hævne dig. I Nilus og Hillelil fx, dræber Hillelils onkel Peder Nilus’ to nevøer og Nilus selv, da han skal hævne drabet på sin bror. I det hele taget var der meget fokus på slægtens vigtighed i middelalderens dominerende litteratur: folkeviserne. I mange af historierne er helten bundet af slægtens løfte om ære og hævn. I middelalderen var du altså ikke noget specielt som individ. Til gengæld havde du forpligtelser i et fællesskab der krævede din solidaritet. Det enkelte menneske var en del af noget større. I oplysningstiden blev der sat stor fokus på fornuften, rationaliteten og på en måde ”det frie menneske”. Man var stadig en del af et fællesskab, men hvor man tidligere fx var en undersåt (under kongen) var man nu borger med rettigheder og politiske holdninger. Der var stor fokus på menneskerettigheder, og med den franske revolution i 1789 blev der gjort opmærksomhed på slagordene: frihed, lighed og broderskab. Til gengæld skulle man også være realistisk, og ikke glemme sin plads. ...read more.

Middle

Amerikaniseringen var kommet godt i gang, de unge hørte rock’n’roll, gik i læderjakker og så film med Marlon Brando og James Dean i biografen. På dette tidspunkt var der også begyndt at komme mere velstand i Danmark, mange havde det godt. Men i Ole Wivels ”vrede unge mænd”, er det netop fremgangen og velstanden, der er problemet. Fortælleren længes efter noget at kæmpe for, ikke bare at sidde hjemme hver søndag, i ro og mag sammen med familien – han vil ud og slås! Og det var det samme for mange andre unge på det tidspunkt. Men den ældre generation forstod ikke de unges frustration, og de unge forstod ikke, hvorfor ”de gamle” ikke havde noget at sige om tomheden i tilværelsen. Der opstod en kløft mellem generationerne, som senere blev større og større, da der virkelige kom gang i ungdomsoprøret i 60’erne. I det senmoderne samfund, der går fra omkring 1989 til i dag, er det blevet mere og mere tydeligt, at mennesket godt kan klare sig selv. Endelig er vi blevet individer, der ikke er afhængigt af noget fællesskab. Vi bliver defineret af vores tøjstil, jobs og interesser. Vi bærer ikoner, der viser, hvem vi er. Og vi har skabt os selv. Vores familier er her stadigvæk, men vi kan sagtens fungere uden dem. Måske er vi stadigvæk trofaste mod vores generation, men i det store og hele vil vi egentlig helst være så individuelle som muligt – det er nærmest ”på mode”. ...read more.

Conclusion

”(…)arbejderne venter til mandag!”, som hans egen søn også siger – som om arbejderne slet ikke er der! De har slet ikke noget at skulle have sagt, og de går trætte og skuffede hjem, mens sønnen ”slår et lystigt smæld over arbejderens hoved”. Piskesmældet kan ses som kapitalisternes ligegyldighed overfor den lavere klasse. En anden stor del af novellens konflikt er selvfølgelig klasseforskelle. Det var en tid hvor de rige blev rigere, og de fattige blev fattigere, og de blandede sig på ingen måde med hinanden. Den sociale arv betød meget i det moderne gennembrud, så hvis du var født i en arbejderfamilie, var chancen for at ”avancere” i samfundet, med hensyn til arbejde og social status, stort set lig nul. Novellens konflikt (fattig vs. Fattig, socialisme vs. Kapitalisme), er meget relevant i forhold til den periode den er skrevet i. I det moderne gennembrud (her er det dog faktisk mere det folkelige gennembrud) var der utrolig meget fokus på arbejdernes forhold og de mere og mere forfærdelige tilstande ude på landet. De var jo nærmest direkte groteske. Men heldigvis var der mennesker som Karl Marx, der kunne sætte gang i tankerne om retfærdighed hos arbejderne. Og hvor der før kun havde været historier om folket, kom der flere og flere tekster til folket, der var skrevet af forfattere, der selv havde vokset op under dårlige kår. Uretfærdigheden skulle vises, den skulle være synlig, så selv de finere folk kunne få en fornemmelse af, at det var noget gruelig galt med klasserne og forskellene imellem dem. ...read more.

This student written piece of work is one of many that can be found in our International Baccalaureate Languages section.